BRYLLUP


Valget af fotograf til sit bryllup er vigtigt. Det er en dag, man forhåbentlig vil mindes mange år frem - og her er billederne derfra en vigtig del. Jeg sætter en stor ære i, hvis I vælger mig som jeres fotograf, og jeg vil gøre mit absolut bedste for at give jer netop de billeder, som I drømmer om. 

PRISER

PÅ LOKATION


Fotografering på valgfri lokation

1-2 timers fotografering

30+ redigerede billeder

Eksklusiv transport



2500 kr.

HALV DAG


Kirke/ceremoni, lokation & reception

6 timers fotografering

200+ redigerede billeder

Eksklusiv transport



4500 kr.

ALL INCLUSIVE


Forberedelse, kirke/ceremoni, lokation, reception, spisning & fest

12 timers fotografering

500+ redigerede billeder

Eksklusiv transport


8000 kr.

Ingen bryllupper er ens, og passer mine pakkeløsninger ikke til jeres behov, så er jeg helt sikker på, vi sammen kan finde den perfekte løsning til jer. Skriv gerne en mail med jeres ønsker, og så giver jeg jer et uforpligtende tilbud. 


Alle billederne bliver leveret digitalt i høj, printbar opløsning. Derudover får I et online galleri med alle højdepunkterne, som let kan deles med venner og familie.

FORBEREDELSE

Jeg kommer hjem til bruden og/eller gommen i timerne inden vielsen. Her er jeg med, når håret skal sættes, når I får tøjet på, og når alle de sidste detaljer skal gøres klar. Det er en god mulighed for, at vi bliver komfortable med hinanden, inden det helt store show går i gang - og så er det bare en god chance for billeder sammen med børn, familie, venner eller hvem det nu er, I har valgt at tilbringe morgenen sammen med. Det vil være op til jer, om jeg skal dele tiden mellem jer, eller blive hele tiden hos den ene (typisk bruden).


INDGÅR I ALL INCLUSICE-PAKKEN

KIRKE / CEREMONI

Uanset om I bliver gift i kirken, på rådhuset eller et helt tredje sted - så står jeg klar. Jeg møder altid op i god tid og tager billeder af gæsternes og gommens ankomst. Derefter tages der billeder under vielsen, riskast og lykønskninger fra alle gæsterne. Bagefter er der mulighed for opstillede billeder evt. med familien, hvis dette er et ønske. 


Omfanget af billeder i kirken / under vielsen afhænger i stor grad af både jeres ønsker og stedets regler. Nogle kirker har eksempelvis regler for, hvornår der må og ikke må tages billeder under vielsen. De fleste tillader dog altid billeder op og ned ad kirkegulvet. Jeg gør en dyd ud af at fange de vigtigste øjeblikke og stadig forblive diskret i baggrunden. En balancegang, har der har krævet mange års træningen. 


INDGÅR I PAKKERNE: HALV DAG OG ALL INCLUSIVE

LOKATION

Typisk placeres bryllupsbillederne lige efter vielsen - men det er helt op til jer, hvornår på dagen, de skal tages. Jeg vil anbefale, at I sætter mindst en time + transport af til disse billeder. 


Billederne leveres både helt naturlige, med et mere kreativt look som det fremgår af min hjemmeside samt i sort/hvid.


INDGÅR I ALLE PAKKERNE

RECEPTION

Receptionen er ideel til stemningsbilleder, billeder af alle gæsterne og stedet. Alle bryllupper er selvfølgelig skruet forskelligt sammen - men receptionen dækker typisk over tiden mellem vielse og spisning. Mange vælger eksempelvis, at bryllupskagen serveres med kaffen om eftermiddagen, så hvis I vælger pakken med en halv dag, er det en perfekt mulighed for også at få dette med i fotograferingen. Receptionen er ligeledes ideel til gruppebilleder med alle gæsterne samt billeder af gæsterne parvis.


INDGÅR I PAKKERNE: HALV DAG OG ALL INCLUSIVE

SPISNING

Her trækker jeg mig som regel lidt tilbage, da de færreste bryder sig om at få taget billeder med mad i munden. Med det sagt er jeg aldrig langt væk, for jeg sørger selvfølgelig for, at der bliver taget billeder af maden, serveringen, bordene samt under taler, sang og underholdning - og når der festligt bliver slået på glasset.


INDGÅR I ALL INCLUSICE-PAKKEN

FEST OG BRUDEVALS

Skal aftenens festligheder og brudevals også dokumenteres, så skal jeg nok stå klar uden at gå alt for meget i vejen på dansegulvet.


INDGÅR I ALL INCLUSICE-PAKKEN

Fra mit første bryllup har jeg været gennem en bragende udvikling, hvor jeg nu kender alt til, hvad det kræver at fange de vigtige øjeblikke - for dem er der mange af.


Stilmæssigt går jeg op i de kreative, moderne og naturlige billeder, men der skal selvfølgelig også være plads til de helt klassiske billeder - dem forældre og bedsteforældre gerne vil have hængende hjemme i stuen.


Ønsker I mig som jeres fotograf til den store dag, eller har I yderligere spørgsmål, så tøv ikke med at kontakte mig.